#23 Det Poetiske Sind – Stein Versto

Hør afsnittet


Denne podcast er anden episode i serien ’Det Poetiske Sind’. Gennem samtaler med poeter fra Skandinavien undersøger serien hvad poesi er og kan, hvorfor poesi er en vigtig udtryksform, og hvordan vi kan forstå os selv, og den verden der omgiver os igennem poesien. 

Ordet poesi kommer fra det græske ord poesis som betyder at gøre, frembringe og skabe, eller sagt på en anden måde; at noget materialiserer sig. Poesi kan siges at materialisere sig i form af digte, og digte indeholder som bekendt vers, et ord som kommer fra latin og betyder; at vride og vende. Disse betydninger af det poetiske er altså forbundet med en undersøgende, eksperimenterende og skabende tilstedeværelse fra det menneske som interagerer med den poetiske verden. Men hvornår og hvordan skabes denne verden? Og hvad gør poesien ved vores sind? 

I denne episode af ’Det Poetiske Sind’ taler vi med den norske poet, oversætter og folkemusiker Stein Versto. Stein Versto debuterede i 1990 med novellesamlingen Ho blei borte i trappene, som han fik Tarjei Vesaas’ debutantpris for. Siden har han udgivet flere digtsamlinger og romaner.

Vi taler med Stein om poesien som et forsøg på at tilnærme sig det smukke, om poesi som en terskelstilstand, om hvordan poesien, opmærksomhed og selvforglemmelse er forbundet, samt om hvordan poesien er et mulighedsrum for udvidelse af bevidstheden. 

Vi mødte Stein på et Hotel i den norske by Bø. De første 5 minutter af interviewet bæger præg af at være en smule støjende da vi sad i hotellets foyer. Resten af interviewet optog vi i et rum på hotellet hvor der var mere stille. Jeg nød virkelig denne samtale med Stein, det håber jeg også du vil gøre.

God fornøjelse.

Vært: Magnus Harding
Produktion: Heine Volder
Musik: Victor Lange & Heine Volder
Foto: Victor Cornelius